Undervisning, kurser og temadage tilrettelægges efter afdelingens/klinikkens specifikke opgave, speciale og organisering, herunder de tidsmæssige rammer og kan vare en halv til flere dage i forhold til et defineret emne eller fokus. Indholdsmæssigt kan der være tale om såvel oplæg/undervisning som øvelseskurser, afdæknings- og udviklingsaktiviteter m.v i forhold til både kliniske problemstillinger knyttet til varetagelse af kerneydelsen/ opgaveløsning og til organisatoriske/arbejdsmiljømæssige område.
Kurser kan tilrettelægges med øvelser i cases, hvor uddannede skuespillere spiller patient/pårørende m.v.
Kommunikation med patienter og pårørende – De ’svære samtaler’: Overbringelse af alvorlig besked, afslutningssamtaler og samtaler med (deltagelse af) pårørende rummer særlige udfordringer og opgaver. Viden om og træning i varetagelse af de svære samtaler har positiv effekt patienten men også for lægen, som oplever større sikkerhed, bedre opgaveløsning og mindre psykologisk belastning af sådanne samtaler.
Undersøgelser har vist, at ikke alene indholdet af sådanne samtaler med måden hvorpå besked overdrages og relationen mellem læge og patient har betydning for det efterfølgende forløb i form af grad af compliance, oplevede bivirkninger ved evt. behandling, smerteoplevelse og patientens tillid til egen evne til at klare sin (nye) situation (oplevet self-efficacy).
Arbejdet med alvorligt og/eller kronisk syge patienter – og deres pårørende: Der rejser sig helt særlige problemstillinger for patienter (og deres pårørende) med alvorlig/livstruende sygdom og patienter med kroniske sygdomme. Indblik i og forståelse for disse og de reaktioner, det medfører (hos patient/pårørende og hos personale), kan være af stor betydning for tilgang til og tilrettelæggelse af opgaveløsningen.
Krisereaktioner og –intervention: Viden om krisereaktioner og måder at hjælpe på kan mindske ubehag, belastning og stress forbundet med varetagelse af opgaver/samtaler, som kan medføre krisereaktioner hos de ramte patienter/pårørende. Eller hos personale i forbindelse med voldsomme oplevelser.
Organisering og tværfagligt samarbejde: Opgaveløsning sker oftest i tværfagligt samarbejde. Og organisationer i sundhedsvæsenet undergår i disse år store forandringer både hvad angår organisering af samarbejdet og de ressourcer der er til rådighed, men også i forhold til interne og eksterne forventninger. Viden om processer og redskaber til at indgå i såvel forandring som samarbejde kan have stor betydning for den kliniske opgaveløsning og det psykosociale arbejdsmiljø.
Eksempler på afholdte temadage er ’Kommunikation og forventninger i tværfagligt samarbejde’, ’Organisationen i forandring – reaktioner og perspektiver fremad’, ’At arbejde med dilemmaer: tværfagligt samarbejde om livstruende sygdomme’, ’Projektarbejde: Forhandling og genforhandling af den psykologiske kontrakt med interessenter i projektarbejde’; ’Kriseintervention: Særligt indsatspersonale ved krisesituationer og katastrofer’, 'Når arbejdet går tæt på - privat, personlig og professionel'.
Se flere eksempler på afholdte foredrag, kurser og udviklingsopgaver under fanen Kurser og foredrag.
