Hvis man udsættes for stressende, chokerende, dramatiske eller belastende begivenheder kan man opleve en række forskellige fysiske og psykiske reaktioner, som er helt normale – man er i krise. Eksempler på hændelser kan være ulykker, dødsfald, overfald, konflikt, trusler, skilsmisse, flytning, barnefødsel, konstatering af sygdom hos sig selv eller ens nærmeste.
Mennesker er forskellige og nogle oplever mange forskellige symptomer – andre oplever få; nogle reagerer stærkt – andre reagerer næsten ikke. Og reaktioner kan variere over tid. Det er også normalt. Dét som opleves som overvældende eller truende for én person, opleves måske anderledes af en anden. Det er den individuelle oplevelse af trussel eller kontroltab, der er afgørende – ikke hændelsen i sig selv.
Nogle gange udvikles krisereaktioner lang tid efter den kritiske hændelse. Det kan i sig selv være meget forvirrende, måske endda skræmmende, men også dette er helt normalt.
At bearbejde en voldsom hændelse kan tage lang tid – dage, uger og nogle gange måneder, og reaktioner kan også opstå længere tid efter selve hændelsen. Det er også helt normalt.
Nedenfor er angivet eksempler på nogle typiske fysiske og psykiske krisesymptomer. Vær opmærksom på, at listen ikke er udtømmende og at det ikke er en checkliste! Nogle oplever mange symptomer, andre oplever få symptomer:
Fysiske reaktioner
- Indre uro, hjertebanken
- Gråd
- Svedeture, kuldefornemmelser, rysten
- Svimmelhed, kvalme
- Hovedpine, mavepine, spændinger, muskelsmerter, diarré
- Træthed – uden egentlig at have lavet noget
- Appetitløshed, søvnforstyrrelser
- Kropslige symptomer og over-opmærksomhed på disse
Psykiske reaktioner
- Følelse af tomhed, forladthed, håbløshed og magtesløshed, ’kaos indeni’
- Oplevelse af manglende mening med aktiviteter, der plejer at være glædesbetonede – og med livet
- Vrede, tristhed, humørsvingninger, lav tolerancetæskel
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Frygt for at være alene – eller for at være sammen med mange mennesker
- Kraftige reaktioner på høje lyde
- At gruble meget over begivenheden, hvad der skete og hvad der kunne være gjort anderledes, nogle føler skyld, selvbebrejdelser og skam – også selv om det er uden grund
- At drømme om eller tænke på chokerende oplevelser som er sket tidligere, også for lang tid siden
Symptomerne kan opleves som forvirrende, ubehagelige og svære at kontrollere.
Hvornår skal man søge hjælp?
Ved hjælp af familie og vener kommer man ofte godt gennem en krise. Hvornår har man brug for professionel hjælp? Hvis du hænger fast i krisereaktionerne, ikke synes du kan bruge dit netværk eller synes, det er for svært at manøvrere i disse reaktioner og en eventuel ny livssituation, så kan psykologhjælp være relevant. En god fingerregel er, at hvis du er i tvivl, så søg hjælp til at vurdere om du har brug for professionel assistance.
Gennem samtaler med psykolog vil du få støtte til at manøvrere i reaktioner og en eventuelt ny livssituation. Et kriseforløb kan være voldsomt – men også kilde til nye erfaringer og ofte også et fornyet syn på prioriteringer, relationer og hvad der er vigtigt i livet.
